cBrain har underskrevet kontrakt med Digitaliseringsstyrelsen
cBrain har i dag underskrevet kontrakten med Digitaliseringsstyrelsen omkring leverance af F2 som nyt sags- og dokumenthåndteringssystem til styrelsen.
cBrains vækstplan er baseret på F2-produktet, og det er selskabets mål at blive en førende leverandør til den danske centraladministration.
I starten havde cBrain fokus på departementerne, og her har cBrain opnået en pæn succes, idet foreløbig 9 ministerier nu har indført standardsystemet F2. Siden er F2 blevet udvidet med en række nye moduler, som også gør det muligt at tilbyde F2 til styrelser og institutioner.
I 2014 har cBrain vundet en række vigtige ordrer i statslige styrelser og institutioner, herunder Statsforvaltningen, Erhvervsstyrelsen, IT-Universitet og Energistyrelsen.
cBrain noterer således med stor tilfredshed, at den seneste aftale med Digitaliseringsstyrelsen er den femte ordre til statslige styrelser/institutioner i Danmark, som cBrain kan annonceret i år.
Aftalen med Digitaliseringsstyrelsen er derfor vigtig, fordi den demonstrerer, at cBrain vinder markedsandele, og at cBrain er kommet rigtig godt fra start med henblik på at realisere selskabets mål på det danske marked.
Med venlig hilsen
Per Tejs Knudsen
Anne Dorthe Hermansen, ir@cbrain.dk, + 45 40118608