CD: Mindre børnecheck og fradrag for faglig kontingent skal finansiere barsel

Udgivet den 24-09-2001  |  kl. 12:17  |  

CD foreslår, at barselsorloven forlænges med tre måneder, der gives til forældrene som et klippekort. Det giver dem mulighed for fuldstændig frit at tilpasse barselsorloven lige netop deres behov - graduering af børnechecken og en beskæring af det faglige kontingent skal være finansieringen. Det giver forældre mere valgfrihed, siger CD's arbejdsmarkedsordfører Susanne Clemensen i en kommentar til det netop offentliggjorte barselsforslag fra CD.

- Moren eller faren kan holde orlov på fuld tid i tre måneder eller orlov på deltid i seks måneder. Forældrene kan også vælge at fordele de tre måneder på enkelte omsorgsdage eller ugevis indtil barnet fylder ni år. Begge forældre kan desuden benytte klippekortet på samlet på én gang og holde halvanden måneds orlov på fuld tid, siger CD's arbejdsmarkedsordfører Susanne Clemensen.

CDs forslag vil komme til at koste 2,6 milliarder kroner. Mindre børnecheck og mindre fradrag for faglig kontingent til både arbejdsgivere og arbejdstagere.

- De 600 millioner vil vi finansiere med en graduering af børnechecken, så børnefamilier, der ligger over gennemsnitsindkomsten, fremover får en mindre børnecheck. De sidste to milliarder kroner vil CD finde ved at beskære i fradragsretten for faglige kontingenter for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Der skal indføres et loft over fradragsretten for faglige kontingenter for lønmodtagere på 1500 kr., og fradragsretten skal helt fjernes for arbejdsgivere, siger Susanne Clemensen.

CD foreslår, at børnechecken for højtlønnede aftrappes, begyndende ved en bruttoindkomst for husstanden på 600.000 kr.

Det er CD's vurdering, at effekten på arbejdsudbuddet i 2002, med en indfasning over tre år, bliver ca. 2000 helårspersoner og at effekten på de offentlige finanser dermed bliver ca. 0,8 mia. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Markant dansk islæt i top og bund i neutralt marked
17:08 Mandagens aktier: Indekshop satte turbo på Mærsk i et marked som var kommet bagud
17:00 Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA