Cheføkonom: Høje lønstigninger og lav inflation vil medvirke til pæn vækst i år

Udgivet den 09-04-2024  |  kl. 12:15  |  

Der er udsigt til pæn vækst i dansk økonomi i 2024, vurderer Arbejdernes Landsbank. Historisk høj beskæftigelse og buldrende eksport var de to hovedoverskrifter for 2023, der har sørget for, at økonomien er i medvind allerede fra starten af i år.

Samtidig er privatforbruget begyndt at vokse igen og har fået endnu bedre kår i 2024.

- De højeste lønstigninger i mere end 30 år og lav inflation giver forbrugerne fornyet medvind i købekraften. Det vil bidrage til at drive væksten i 2024, vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, og hans team bestående af økonom Anton Thorell Steinø og privatøkonom Brian Friis Helmer.

De estimerer en økonomisk vækst på 3 pct. i år mod 1,9 pct. i 2023. Væksten ventes at klinge lidt af gennem kvartalerne i år, men også 2025 vil ifølge Arbejdernes Landsbank være præget af fremgang og en vækst på 2,2 pct.

Den høje beskæftigelse ses fortsætte, om end den ventes at falde med 6000 personer efter et plus på 31.000 sidste år.

Eksporten lover godt med store bidrag fra medicinalsektoren, og boligmarkedet er stadig robust efter sit comeback i 2023.

- Det ser vi fortsætte ind i 2024, hvor fundamentale økonomiske drivkræfter fra høj beskæftigelse, øget købekraft og let faldende renter giver medvind. Der vil dog være grus i maskineriet på dele af boligmarkedet, herunder lejlighedsmarkedet, fra overgangen til de nye boligskatter.

Arbejdernes Landsbank venter huspriserne stiger 2,5 pct. efter et plus på 3,7 pct. i 2023. I 2025 ventes huspriserne igen at stige med 3,7 pct. Lejlighedspriserne ventes at falde 3 pct. efter en stigning på 6,7 pct. sidste år.

Privatforbruget ser banken stige 2,8 pct. i år efter en stigning på 1 pct. i 2023, mens inflationen ses lande på 2,6 pct. i år mod 3,3 pct. sidste år.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Seneste nyheder

10:28 Euroen og renterne i fald efter skuffende europæiske aktivitetstal
10:04 Aktivitetsindeks for eurozonen falder mere end ventet i september
09:47 Genmab er på vej i laveste niveau siden foråret 2020: Nordea har skåret sine estimater
09:36 Tyske indkøbschefer ser endnu mere negativt på aktiviteten i september end ventet
09:25 Berenberg hæver Novonesis-kursmål med næsten 20 pct. til 530 kr.
09:23 Aktier/åbning: C25 siver fra åbningen trods fremdrift i Novo Nordisk
09:17 Danske Bank skruer op for Sampos kursmål efter køb af Topdanmark
08:45 Obligationer/åbning: Lille rentefald inden nøgletal på stribe
08:28 Aktier/tendens: Let positiv start i sigte med Novo som joker
08:25 Stigende håb i Kina om økonomisk redningsplanke efter lavere rente
08:20 HSBC ramt af seksdobling af misligholdte erhvervsejendomslån i Hongkong
07:27 Coloplast skal forsøge at komme sig oven på formands storudsalg i sidste uge
07:12 Råvarer: Oliepriserne starter ugen med en stigning efter øgede spændinger i Mellemøsten
07:08 Obligationer/tendens: Stille åbning i sigte inden stribevis af nøgletal
06:46 Jefferies indleder dækning af FLS med en købsanbefaling
06:43 Asien: Positive strømninger fortsætter på japansk lukkedag
06:35 USA's toppolitikere laver aftale og undgår nedlukning før valget
06:35 Goldman Sachs ser S&P 500 passere indeks 6000 inden årets udgang
06:32 Asien: Positive strømninger fortsætter på japansk lukkedag
06:32 Valuta: Bitcoin svajer i ellers stagneret valutamarked under japansk fravær