Chefafgang i Norden kan bane vejen for Torm

Udgivet den 27-04-2004  |  kl. 09:21  |  

Om godt et år går Nordens topchef Steen Krabbe på pension, og det kan føre til opblødning mellem de to selskaber, skriver Berlingske Business tirsdag.

Torm forsøgte i sommeren 2002 sig med en ledelsesfjendtlig overtagelse af Norden, og lige siden har der været kold luft mellem de to selskaber.

Selv om Torm kursmæssigt har tjent styrtende på sin investering i Norden, kan det blive meget vanskeligt for Torm at få realiseret denne gevinst.

Derfor vurderes det på aktiemarkedet som den mest sandsynlige udgang, at Norden og Torm på et eller andet tidspunkt finder ud af at slå sig sammen til et stort, internationalt slagkraftigt rederi.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder