Chefanalytiker: Oliemarkedet er ramt af en næsten perfekt storm

Udgivet den 09-09-2024  |  kl. 07:39  |  

De globale oliemarkeder var i sidste uge ramt af en "næsten perfekt storm", der bidrog til det største fald i 11 måneder.

Udfordringerne er talrige: uklarhed om produktionen hos oliekartellet Opec+, usikre renteudsigter, et underdrejet kinesisk marked og mere endnu.

Det skriver Arne Anders Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker i Global Risk Management, i en kommentar.

Oliepriserne satte sig i sidste uge med omtrent 10 pct. fra 78,50 dollar for en tønde af nordsøolien Brent til 71 dollar fredag eftermiddag.

Selv om prisen sidenhen har rettet sig en smule, er den fortsat under 72 dollar - et punkt, som chefanalytikeren beskriver som "magisk", da der her har været ret stærk teknisk støtte.

Der var flere faktorer, der lagde pres på Brent i sidste uge.

Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og allierede lande - samlet kendt som Opec+ - har valgt at udskyde sine planer om gradvist af løfte produktionen efter flere år med frivillige produktionsnedskæringer.

Selv om længere tid med lavere produktion alt andet lige er understøttende for oliepriserne, vakte det skuffelse.

- Opec+ valgte at udskyde planerne om mere olie på markedet. Men markedet var skuffet over, at man kun udskød planerne i to måneder til december, hvor efterspørgslen er sæsonmæssigt svag. Det er fortsat Opec+'s mål, at produktionen skal være 2,5 mio. tønder højere om dagen ved udgangen af 2025, skriver Arne Anders Lohmann Rasmussen.

- På den ene side viste Opec+, at man har fokus på "pris", men også at man fortsat har et (urealistisk) mål om at øge "volumen" markant i 2025, fortsætter han og tilføjer, at tilliden til Opec+'s evne til at sikre stabile oliepriser led et stort knæk i sidste uge.

Markedet har samtidig fokus på rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i næste uge, hvor en sænkning af renten synes mere eller mindre garanteret - spørgsmålet er dog, om renten skal sættes ned med 25 eller 50 basispoint.

Hvor en større lempelse kunne ses som understøttende for økonomien, kan det også være årsag til bekymring.

- Det tyder dog på, at markedet ikke nødvendigvis vil reagere positivt på en stor nedsættelse. Mange i markedet frygter, at det kan være et tegn på, at centralbanken har viden om, at den amerikanske økonomi i virkeligheden er svagere end hidtil vurderet, forklarer chefanalytikeren.

Ydermere lægger en svag kinesisk industri pres på oliepriserne, ligesom at udsigten til ny olie fra Libyen tynger.

Og selv om sidste uge var tæt på en perfekt storm, vurderes markedets reaktion at være overgjort.

- Det er vores vurdering, at markedet er blevet for pessimistisk i forhold til oliemarkedet, og alt i alt ser vi værdi i at købe olie på det nuværende niveau, konkluderer Arne Anders Lohmann Rasmussen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

09:34 Tyskland: Indkøbschefernes aktivitetsindeks trukket op af servicesektoren i december
09:34 Vestas rummer stort kurspotentiale trods masser af bekymringer vurderer Danske Bank
09:12 Aktier/åbning: Novo løftes og holder C25 oppe efter gennemført rekordopkøb
08:59 Sonova vinder terræn fra Demant og GN hos amerikanske veteraner
08:56 Obligationer/åbning: Renterne står stille fra start - investorer afventer Federal Reserve
08:46 Bitcoin rammer atter rekord efter Trump-snak om kryptoreserve
08:45 Novo/Jyske: Skyder genvej til vækst fra 2026 og frem via opkøb
08:24 Råvarer: Oliepriserne indleder ugen med en lille tilbagefald
08:20 Japan: Aktiviteten i fremstillingssektoren fortsætter ned for sjette måned i træk
08:17 Aktier/tendens: Novo kan trække C25 frem efter gennemført rekordhandel
08:15 Novo skyder genvej med gigantopkøb af fyldefabrikker: Sydbank spår positiv kursreaktion
07:49 Bavarian indgår licens- og produktionsaftale med verdens største vaccineproducent
07:16 Kina: Skuffende detailsalg peger på yderligere økonomisk støtte
07:13 Obligationer/tendens: Klare rentestigninger bremser op før PMI-tal og rentemelding i USA
06:46 Valuta: Kinesisk yuan svækkes på svagt detailssalg
06:34 Sydbank erstatter Torm i C25-indekset
06:34 DSV spås kæmpe potentiale hos amerikansk storbank
06:33 Novos gigantopkøb af fabrikker tager toppen af prognosen
06:33 Novo får grønt lys til gigantopkøb af fyldefabrikker
06:32 Asien: Svage kinesiske nøgletal og højere renter trækker ned