Chemometec/CEO: Vi kommer til at bruge penge på markedsføring i år

Udgivet den 18-09-2018  |  kl. 11:52  |  

Chemometec ser en stigende omsætning, men en mere flad driftsindtjening i 2018/19 i forhold til det regnskabsår, der sluttede i juni i år.

Og det skyldes, at der i budgettet er sat penge af til blandt andet mere markedsføring.

Det siger Chemometecs direktør, Michael Eising, til Ritzau Finans.

- Vi kommer til at bruge en hel del penge på markedsføring af vores nye produkter Xcyto 10 og Xcyto 5, forklarer han.

- Nogle af vores kunder er meget konservative, så det kommer til at tage tid og koste penge at få dem til at købe vores nye produkter, siger Michael Eising.

Chemometec venter fortsat fremdrift i omsætningen i 2018/19, hvor salget ventes at lande på mellem 127 og 133 mio. kr.

Driftsresultatet ventes derimod at ligge forholdsvis fladt i niveauet 29 til 33 mio. kr. Det svarer til en omsætningsvækst på 13 til 18 pct., mens driftsresultatet til gengæld kan falde med knap 4 pct. eller stige godt 10 pct.

Selskabet, der er udvikler, producerer og sælger analyseudstyr til celletælling og celleanalyse, opjusterede tre gange i det regnskabsår, der netop er aflagt regnskab for.

I september sidste år lød prognosen på en omsætning på 97-103 mio. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 5-15 mio. kr. Efter opjusteringer i januar, april og juni endte forventningerne på en omsætning på 110-112 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på 28-30 mio. kr.

Og tirsdagens regnskab for 2017/18 viste en omsætning på 112,7 mio. kr., mens driftsresultatet (EBITDA) var på 30,1 mio. kr.

- Vi forsøger altid at give det mest realistiske bud. Det er ikke i vores hænder at styre, om en stor kunde i USA får en godkendelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) eller ej. Så det er vores bedste bud her og nu, siger Michael Eising.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder