Chipproducent belønnes for kvartalsregnskab og stærk prognose

Udgivet den 06-11-2019  |  kl. 22:44  |  

Den amerikanske chipproducent Qualcomm stiger i onsdagens eftermarked med 4,9 pct., da koncernen ser en bedre indtjening end ventet i det igangværende første kvartal og samtidig slog konsensus for fjerde kvartal.

Qualcomm regner med en justeret indtjening per aktie i intervallet mellem 80 og 90 cent, og det er over konsensus på Wall Street på 77 cent per aktie, ifølge Bloomberg News.

Prognosen for omsætningen lyder samtidig på mellem 4,4 og 5,2 mia. dollar mod forventningerne om 4,78 mia. dollar. Qualcomm venter desuden at levere mellem 145 og 165 mio. chips i første kvartal mod en spådom om 150 mio. chips.

Det overstående fjerde kvartal var trods tilbagegang også bedre end ventet. Selskabet landede et justeret overskud per aktie på 78 cent mod 90 cent for et år siden, mens omsætningen faldt 18 pct. til 4,80 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 71 cent og en omsætning på 4,71 mia. dollar.

- Vi forlader vort finansår med succes efter at have gennemført vore strategiske prioriteter: At hjælpe med at drive kommercialiseringen af 5G globalt, at indgå en række vigtige ankerlicenser og at eksekvere vort roadmap for produkter. Vores teknologi og opfindelser efterlader os ekstremt velpositioneret, efterhånden som 5G accelererer i 2020, udtaler Steve Mollenkopf, topchef i Qualcomm, i regnskabet.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:34 Morgan Stanley genoptager dækning af Novo med kursmål på 700 kr.
06:34 Pæne stigninger til Mærsks asiatiske peers onsdag
06:34 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
06:32 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:32 Valuta: Investorer tager en puster inden amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Den lange rente steg på udsigt til timeout fra centralbank
06:32 USA/lukning: Coca-Cola sendt i vejret på uens dag med Powell i fokus
06:30 Kalender med link - onsdag den 12. februar
18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover