Christiani & Nielsen A/S frasælger endnu en aktivitet
For at opretholde selskabskapitalen i Christiani & Nielsen A/S (C&N), har bestyrelsen godkendt salget af det britiske datterselskab, Christiani & Nielsen Limited til moderselskabet Christiani & Nielsen (Thai) PCL, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse. Salgsprisen for datterselskabet er 95 mio. kr. - omkring 50 mio. kr. mere end den bogførte egenkapitalværdi. Størstedelen af salgssummen skal benyttes til afdrag på gæld til det thailandske moderselskab. Salget er endvidere et led i en strategi om at intensivere samarbejdet mellem Thailand og Europa.
Ledelsen i den danske afdeling af C&N oplyser, at virksomheden i fremtiden hovedsageligt vil beskæftige sig med projektering af ejendomsopførelser.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›