Citigroup skuffede på bundlinjen og straffes i formarkedet - NY

Udgivet den 16-01-2014  |  kl. 14:12  |  

Citigroup formåede ikke at indfri analytikernes forventninger med sit regnskab for fjerde kvartal.

I de sidste tre måneder af 2013 tjente banken 82 cent per aktie, målt på det justerede resultat, hvilket lå et stykke under forventningerne blandt analytikerne på 95 cent ifølge Bloomberg News.

Citigroup hentede i perioden samlede indtægter på 17,94 mia. dollar, hvilket var en anelse lavere end ventet i markedet, idet de adspurgte analytikere regnede med 18,31 mia. dollar.

Nettoresultatet for Citigroups fjerde kvartal endte omsat til et samlet tal på 2,7 mia. dollar, hvor det til sammenligning i samme periode sidste år lød på 1,2 mia. dollar.

Den amerikanske bankgigant havde for helåret samlede indtægter på 76,4 mia. dollar og et nettoresultat på 13,9 mia. dollar. I det forrige helårsregnskab blev der noteret 69,1 mia. dollar og 7,5 mia. dollar for de tilsvarende resultater.

Aktien i Citigroup falder umiddelbart efter regnskabet med 2,7 pct. til 53,50 dollar i det amerikanske formarked.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke
09:26 Aktier/åbning: Udsalg i Genmab og Novo fortsætter på ny blodrød dag for eliteindeks