Claus Hjorth: Den rette diagnose og medicin for Danmark

Udgivet den 12-04-2011  |  kl. 12:24  |  

Regeringen har i dag fremlagt reformpakke 2020.

Den økonomiske udfordring skyldes den demografiske udvikling, færre indtægter fra Nordsøen, at udgifterne er steget mere end planlagt og aftalt, og den krise, som Danmark er på vej ud af nu.

Pakken indeholder regeringens bud på, hvordan den fremtidige velfærd skal finansieres. Finansminister Claus Hjort Frederiksen ser planen som et offensivt og reelt bud på Danmarks fremtid.

- Vi fremlægger helt konkrete forslag til hvordan udfordringerne kan løses. Planen viser, at hvis vi har modet til at tage de rigtige beslutninger nu, så har vi ressourcer til at løfte uddannelse, forskning og sundhed i fremtiden. Planen er simpelthen den rette diagnose og medicin for et Danmark på vej ud af krisen.

De 47 mia. kr. findes hovedsageligt gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet og forbedrer de offentlige finanser. De 24 mia. kr. er fundet med Genopretningsplanen. De sidste 23 mia. kr. finder regeringen med reformpakken. 3 mia. kr. kommer fra reformer af førtidspensionen og SU og 18 mia. kr. fra tilbagetrækningsreformen. De sidste 2 mia. kr. skal findes ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse i forsvaret.

 

Finansminister Claus Hjort Frederiksen håber, at et stort flertal i Folketinget vil samles om at løse de udfordringer, som Reformpakken viser, at Danmark står overfor.

 

- Jeg vil om kort tid indkalde partierne bag Velfærdsaftalen til forhandlinger om kontant sikring af fremtidens velfærd. Jeg er klar til at lytte til alle og har en forhåbning om, at vi indenfor kort tid kan vedtage en plan, der sikrer, at vi også i fremtiden har et velfærdssamfund, som vi kan være stolte af og tilfredse med. Det afgørende er, at vi sikrer balance i 2020, og at vi samtidig forbedrer den langsigtede økonomi.

 

En forudsætning for at komme i balance i 2020 er, at de offentlige udgifter kommer under kontrol. For at sikre, at budgetterne for det offentlige forbrug ikke overskrides, planlægger regeringen at indføre et nyt system til at styre økonomien i stat, regioner og kommuner, se pressemeddelelse her.

 

Reformpakken sikrer, at der er 4 mia. kr. årligt til kernevelfærdsopgaver som sundhed og uddannelse fra 2014 til 2020, hvis regeringens økonomiske plan gennemføres.

 

Gennemføres regeringens reformpakke 2020 betyder det blandt andet 125.000 flere ansatte i den private sektor og 100.000 færre på offentlige overførsler.

 

Reformpakken 2020 - Kontant sikring af fremtidens velfærd, er et langtidshusholdningsbudget for Danmark og bygger på skøn for bl.a. produktivitet, ledighed, befolkningssammensætning, indtægter fra Nordsøen og vækst. Den nye plan afløser den tidligere 2015-plan fra 2007.

 

Regeringen har opstillet 8 centrale mål frem mod 2020:

 

- Strukturel balance på de offentlige finanser i 2020. Gældsopbygningen bremses.

- Målet nås med reformer, som øger arbejdsudbuddet, og bedre styring af de offentlige udgifter.

- Den private beskæftigelse skal øges med 125.000 personer fra 2010 til 2020.

- Vækstpotentialet forøges til omkring 2 pct. om året - mod ca. 1 pct. i fravær af nye tiltag.

- De primære offentlige udgifter skal udgøre under 50 pct. af BNP i 2020. Herudover sigtes mod, at det offentlige forbrug udgør under 27 pct. af BNP.

- De konkrete reformer skaber plads til vækst i de offentlige serviceudgifter på ca. 4 mia. kr. om året i 2014-2020.

- Der indføres bindende udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, som er forankret i en særlig lov om udgiftslofter.

- Fortsat skattestop, så vi ikke bremser væksten. Så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og så danskernes økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter.-

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025
07:12 Obligationer/tendens: Lille renteplus i sigte - udsigt til minimal bevægelse for 2024
07:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det betaler sig KORR
06:48 Den japanske industrisektor viser tegn på bedring
06:47 Valuta: Yen presses fortsat over for dollar