Codan-overskud på 213 mio. kr.

Udgivet den 22-05-2003  |  kl. 08:59  |  

Onsdag var det Topdanmark, der overraskede - og torsdag fulgte Codan med, da selskabet offentliggjorde regnskabet for 1. kvartal.

Et overskud på 213 mio. kr. efter skat og goodwillafskrivning lyder resultat - og får karakteren "tilfredsstillende".

I samme periode i fjor var der tale om et underskud på 185 mio. kr.

Codan-koncernen oplyser i delårsrapporten, at baggrunden for det gode resultat er en positiv udvikling inden for skadeforsikring, hvor de tiltag, der er foretaget for at forbedre lønsomheden, har virket.

Og så har de gode vejrforhold i årets første tre måneder givet sit bidrag til overskuddet.

Samtidig er resultatet påvirket af gevinst på aktiebesiddelser i Danske Trælast A/S.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder