Coloplasts formand øjner forretningseventyr - sælger stort ud af medicoaktien
Da Lars Rasmussen, bestyrelsesformand i Coloplast, i sidste uge solgte stort ud af sin aktiepost i medicoselskabet, skete det for at kunne slå til og investere i et nyt forretningseventyr, skriver branchemediet Medwatch.
Lars Rasmussen solgte tirsdag til fredag i sidste uge Coloplast-aktier for over 178 mio. kr., svarende til 94 pct. af sine aktier i Coloplast.
- Jeg har en investering i en forretningsmulighed, som jeg forfølger. Den ligger uden for life science-industrien, og jeg kan af gode grunde ikke tale mere om den nu, siger Lars Rasmussen til MedWatch.
Han har stadig aktier i Coloplast for cirka 10 mio. kr., men har hele tiden vidst, at han en dag ville sælge i hvert fald en del af sin Coloplast-andel. Tilbage i 2018, da han stoppede som topchef for Coloplast, spurgte han derfor et par af store aktionærer til råds om, hvordan de forestillede sig en god måde at gøre at gøre det på.
- De var med på, at selvfølgelig skal man jo sælge en dag, for det det gør man jo. Det er jo ikke meningen, at ens børn skal arve ens aktier. Og de gav mig så det råd, at når jeg skulle sælge, så skulle det ikke være i små portioner, men i et ordentligt hug - fordi uanset om man sælger lidt eller meget, så vil der være interesse, siger Lars Rasmussen.
Link til originalartikel: https://medwatch.dk/Medico___Rehab/article17471413.ece
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯