Coloplasts kursmål skæres 5 pct. af Goldman Sachs

Udgivet den 14-01-2025  |  kl. 06:34  |  
Coloplast - Research

Kursmålet for aktien i Coloplast er mandag blevet sænket med knap 5 pct. til 840 kr. fra førhen 880 kr. af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien fastholdes på "neutral" af analytiker Richard Felton. Det nye kursmål indikerer da også et begrænset potentiale på 5 pct. i forhold til lukkekursen mandag, da aktien steg marginalt til 797 kr.

Goldman Sachs har haft en neutral anbefaling af aktien i Coloplast siden september forrige år, da kursen på aktien lå i 788,60 kr.

Der er registreret 28 finanshuses anbefalinger af aktien i Coloplast, ifølge Bloomberg News. Heraf er 11 positive, 13 er neutrale, og fire er negative.

Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 927 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på 16 pct.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯