Columbus IT Partner ansætter ny salgsdirektør i Danmark

Udgivet den 15-11-2001  |  kl. 14:27  |  

Columbus IT Partner har torsdag udnævnt Ejnar Smidt Hansen til ny salgsdirektør i Danmark og styrker dermed ledelsen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ejnar Smidt Hansen kommer fra en stilling som Salgschef hos WM-data med ansvar for opbygning af Damgaard divisionen i Kolding. Derudover
har Ejnar Smidt Hansen en baggrund indenfor revisions- og regnskabsbranchen, og har i 8 år været ansat i PricewaterhouseCoopers.

Ejnar Smidt Hansen tiltræder senest den 2. januar 2002 stillingen. Han erstatter Kurt Christensen, som efter gensidig aftale er fratrådt pr. 13. november 2001.

Den nye salgsdirektør vil referere til direktionen bestående af Jan Hansen, som for nylig blev udnævnt til ny Administrerende Direktør, samt Direktør Steen Hagengaard. Columbus IT Partner har således gennemført reorganiseringen af de danske aktiviteter. Alle aktiviteter på det danske marked vil således blive ledet af denne direktion.

Jan Hansen vil i sin egenskab af Adm. Direktør fokusere på de udadvendte markedsorienterede opgaver, hvorimod Direktør Steen Hagengaard vil fokusere på det kommunale marked og på udviklingsopgaver. Samtidigt sikrer den etablerede 2-mandsdirektion en perfekt balance mellem fornyelse og kontinuitet i kraft af Steen Hagengaards mangeårige ledelseserfaring i Columbus.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier