Columbus opkøber udlejnings- og leasing softwareselskab

Udgivet den 09-01-2018  |  kl. 11:18  |  

Meddelelse nr. 2/2018

Columbus A/S har i dag indgået en aftale om køb af den hollandske virksomhed HiGH Software, som er markedsledende indenfor udlejnings- og leasingløsninger til maskin- og anlægstunge brancher.

Opkøbet af HiGH Software gør det muligt for Columbus at drive yderligere innovation og vækst indenfor det voksende marked for leje af udstyr og leasing på tværs af brancher. Opkøbet er samtidig  i tråd med Columbus' mission om at levere løsninger der hjælper kunderne i den digitale transformation af deres forretning.

Med HiGH Softwares markedsledende udlejnings- og leasingløsninger DynaRent og DynaLease udvider Columbus sin brede portefølje af forretningsapplikationer til  produktions-, fødevare og servicevirksomheder.

HiGH Software, som har 55 højt uddannede medarbejdere, udvikler og leverer  forretningsapplikationer til udlejnings-, leasing-, transport-, maskin- og anlægstunge virksomheder. 

"Vi oplever, at vores kunder ønsker at differentiere sig selv ved at udbyde deres maskiner og anlæg som en service. Med opkøbet af HiGH Software vil vi kunne tilbyde vores kunder en omfattende portefølje af forretningsapplikationer inden for udlejning og leasing", siger Thomas Honoré, koncernchef i Columbus.

Med opkøbet, som også omfatter HGH Business Consultancy, styrker Columbus sin markedsposition inden for forretningsapplikationer og skaber et endnu stærkere fodaftryk i Columbus' nøglebrancher.  

Siden HiGH Software blev stiftet i 2001, har selskabet opnået gode resultater, herunder deres prisvindende DynaRent-løsning, som er blandt markedets mest innovative løsninger indenfor udlejnings- og leasing software.

HiGH Software og HGH Business Consultancys samlede omsætning og EBITDA for 2017 forventes at beløbe sig til henholdsvis DKK 50 mio. og DKK 8 mio. 

"Vi er glade for at kunne drive vækst gennem Columbus og kunne hjælpe kunderne i deres digitale transformation. HiGH Software har  dyb erfaring med leasing og udlejning, og sammen kan vi tilbyde vores kunder en  bred portefølje af  brancheløsninger", siger Arthur de Leeuw, administrerende direktør i HiGH Software.

Transaktionsoverblik

Købsprisen er aftalt til DKK 56 mio. på gældfri basis (Enterprise Value)  +/- regulering til normaliseret arbejdskapital.

Ved closing af aftalen den 9. februar 2018 skal der betales DKK 37.3 mio. Det resterende beløb på DKK 18.7 mio.  er afhængigt af aftalte indtjeningsmål, og forventes udbetalt  over de næste tre år.

Købet finansieres ved træk på Columbus' egne likvide midler.

Opkøbet forventes i 2018 at bidrage med en omsætning i niveauet DKK 51 mio. og EBITDA i niveauet DKK 8 mio.

Overtagelsen sker med virkning fra 1. januar 2018.

Koncernens forventninger til omsætning og EBITDA for 2018 vil blive annonceret, når årsrapporten for 2017 offentliggøres den 15. marts 2018.

Ib Kunøe
Bestyrelsesformand
Columbus A/S
 
Thomas Honoré
Koncernchef
Columbus A/S
Kontakt for yderligere information
Koncernchef Thomas Honoré, T: +45 70 20 50 00.

 

 

Vedhæftede filer:

BM_02_2018_Columbus køber HiGH Software.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg