Columbus vil købe britisk konsulentfirma
Columbus har aflagt et betinget bud på at købe det britiske konsulentfirma Endless Gain.
Det oplyser Columbus i en fondsbørsmeddelelse torsdag.
- Et opkøb af Endless Gain markerer den første milepæl i vores nyligt annoncerede strategi, New Heights, hvor vi har en ambition om at vokse gennem opkøb, siger Søren Krogh Knudsen, der er administrerende direktør, i meddelelsen.
Buddet lyder på 3 mio. pund, hvilket svarer til knap 26 mio. danske kr.
Hvis handlen går igennem ventes den at kunne være afsluttet 3. januar 2024, hvor første halvdel af prisen også betales. Den anden halvdel betales i en periode over tre år, hvis Endless Gain når sine forventninger til året.
I 2023 venter Endless Gain en omsætning på 1,9 mio. britiske pund og et driftsresultat (EBITDA) på 0,5 mio. pund.
Da buddet er betinget, er der nogle betingelser, der skal godkendes inden afslutningen af salget.
Columbus-aktien falder 1,4 pct. til 6,90 kr. torsdag formiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›