Copenhagen Capital A/S: Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Copenhagen Capital A/S

Udgivet den 01-04-2019  |  kl. 11:51  |  

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Copenhagen Capital A/S

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Copenhagen Capital A/S (CVR-nr.: 30731735) mandag den 29. april 2019 kl. 10.00.

Generalforsamlingen afholdes på selskabets adresse Tingskiftevej 5, 2900 Hellerup.

Dagsorden:

1. Udpegning af dirigent, jf. vedtægternes § 4.4

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

3. Forelæggelse af årsrapporten for 2018 med ledelsesberetning og godkendelse af årsrapporten

4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

5. Vederlagspolitik, Overordnede retningslinjer for incitamentspolitik, Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, som vedlagt i bilag

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen, som omtalt i bilag

7. Valg af revisor

8. Eventuelt

Vedtagelseskrav

Godkendelse af forslag under punkterne 1, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 kan vedtages med simpelt flertal.

Ad pkt. 3.

Det foreslås at godkende årsrapporten.

Ad pkt. 4.

Det foreslås, at der disponeres som angivet i den offentliggjorte årsrapport for 2018.

Ad pkt. 5.

Det foreslås at vedtage den fremlagte vederlagspolitik, de fremlagte overordnede retningslinjer for incitamentspolitik samt de fremlagte måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.

Ad pkt. 6.

I overensstemmelse med selskabets vedtægter er Henrik Oehlenschlæger, Lars Kallestrup, Hans August Lund samt Egil Rindorf på valg. De er alle villige til genvalg. Om bestyrelsesmedlemmers øvrige ledelseshverv og kompetencer m.v. henvises til bilag og til årsrapporten for 2018.

Ad pkt. 7.

Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG P/S, Dampfærgevej 28, 2100 København Ø, i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget udgøres af den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjemand, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaet.

Ad pkt. 8.

Der er ikke modtaget forslag til behandling.

***

Indkaldelsen, oplysning om det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsorden, de fuldstændige forslag, selskabets vedtægter samt de formularer, der kan anvendes ved tilmelding, stemmeafgivelse ved fuldmagt og stemmeafgivelse per brev, vil blive fremlagt på selskabets hjemmeside www.copenhagencapital.dk til eftersyn for aktionærerne senest 3 uger før generalforsamlingen og tilstilles samtidig enhver kapitalejer, som har fremsat anmodning herom.

I henhold til vedtægternes punkt 4.11 fastlægges en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens kapitalandele i forhold til de kapitalandele, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som er mandag den 22. april 2019 kl. 23.59, 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Adgang til selskabets generalforsamling har alle aktionærer og medlemmer af pressen, der mindst 3 dage forud for generalforsamlingen har meddelt selskabet deres deltagelse ved anmodning af adgangskort. Der må ikke foretages bånd- eller filmoptagelser på generalforsamlingen. Adgangskort kan bestilles elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside eller ved at kontakte selskabet med angivelse af VP kontonummer. Sidste frist for bestilling af adgangskort er torsdag den 25. april 2019 kl. 23.59.

Aktionærer, der er forhindret i at deltage på generalforsamlingen, kan give møde ved fuldmægtig. Aktionærer kan endvidere afgive deres stemme forud for generalforsamlingens afholdelse ved at afgive brevstemme. Afgivelse af fuldmagt eller stemme per brev kan ske elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmesidewww.copenhagencapital.dk - eller ved at downloade fuldmagts-/brevstemmeblanket fra selskabets hjemmeside og indsende denne til selskabet. Sidste frist for afgivelse af fuldmagt elektronisk er torsdag den 25. april 2019 kl. 23.59 og sidste frist for afgivelse af brevstemme er fredag den 26. april 2019 kl. 23.59.

Selskabets nominelle kapital udgør kr. 76.880.953 og består af nominelt kr. 45.500.000 stamaktier og nominelt kr. 31.380.953 præferenceaktier. Aktiekapitalen er fordelt i aktier à kr. 1. På generalforsamlingen giver hver stamaktiebeløb på kr. 1 én stemme. Selskabet har udpeget Spar Nord Bank A/S som kontoførende institut. Aktionærerne kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder.

Aktionærer kan stille spørgsmål til selskabets ledelse vedrørende dagsordenen eller de ovenfor nævnte dokumenter. Spørgsmål skal sendes til Copenhagen Capital A/S enten per almindelig post på adressen, Copenhagen Capital A/S, Tingskiftevej 5, 2900 Hellerup eller per e-mail til lf@copenhagencapital.dk.

Yderligere information kan opnås ved at kontakte selskabet via telefon 70 27 10 60 eller lf@copenhagencapital.dk.

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S

Administrerende direktør Lars Falster Telefon: +45 70 27 10 60
Email: lf@copenhagencapital.dk

Vedhæftet fil

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 29. april 2019

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:05 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
11:56 ISS forlænger kæmpekontrakt med Barclays
11:44 Aktier/middag: Zealand og Genmab synkers til bunds mens Mærsk stiger efter ratetal
11:42 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
09:52 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
09:22 Aktier/åbning: Zealand Pharma i pænt dyk efter data - Mærsk stiger på ratetal
09:19 Mærsk nyder godt af fortsatte ratestigninger: Priser er steget 39 pct. på tre uger
08:47 Obligationer/åbning: Rolig start efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
08:23 Tysk økonomi vokser i første kvartal - sunder sig efter sløjt 2023
08:22 Dansk erhvervstillid rammer højeste niveau siden april 2022
08:00 Virksomhederne forventer stigende beskæftigelse
07:55 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
07:44 Aktier/tendens: Novo, Mærsk og Zealand Pharma i fokus i ventet rød start
07:40 Aarsleff på vej med trecifret millionudlodning, forudser Danske Bank
07:35 Råvarer: Oliepriserne er stabile trods usikre renteudsigter
07:00 Coloplast får trimmet kursmålet hos canadisk finanshus
06:48 Obligationer/tendens: Vigende rente i sigte på svindende håb om rentesænkning i USA
06:43 Et rederi skiller sig ud i blandet fredagsmarked for Mærsks asiatiske konkurrenter
06:37 Asien: Røde markeder over alt efter dyk på Wall Street
06:35 Zealand Pharma viser pæne vægttab med lave doser af kandidat i tidligt studie