Copenhagen Capital A/S - Køb af ejendom og udstedelse af præferenceaktier.

Udgivet den 01-03-2019  |  kl. 12:48  |  

Copenhagen Capital A/S har indgået aftale om at købe ejendommen Finsensvej 78, 3&4, 2000 Frederiksberg. Købet sker som en selskabsoverdragelse hvor ejendommen indgår med en anskaffelsessum på kr. 47,0 mio. Startafkastet er beregnet til 6,50% og er baseret på en lejeaftale som er uopsigelig frem til 1. september 2023. 

Ejendommen er en velbeliggende kontorejendom på Frederiksberg med et areal til kontorudlejning på 2.071 m2 samt 707 m2 taghave. Ejendommen er opført i 2007 som moderne storrumskontorer med bl.a. dobbelt lofthøjde og er indrettet af og til den nuværende lejer JJW Arkitekter A/S. På de lavere etager er der parkeringsarealer og et supermarked. At ejendommen er velegnet til konvertering til boligformål på op til 2.740 m2 har været afgørende for Copenhagen Capital A/S køb. 

Til delvis finansiering af købet har bestyrelsen i Copenhagen Capital A/S besluttet at udstede 1.714.287 stk. 8% Copenhagen Capital A/S 2020/24 præferenceaktier til kurs 1,75 svarende til et bruttoprovenu på kr.  3,0 mio. Aktierne bærer ikke ret til udbytte for 2018 og tegnes af sælgerne af ejendommen.

For 2019 forventes et resultat på mellem 9,0 og 12,0 mio. kr. før værdireguleringer af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat. Der forventes også i 2019 positive værdireguleringer forudsat uændrede afkastkrav i markedet. 

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S
Direktør Lars Falster
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: lf@copenhagencapital.dk

Vedhæftet fil

010319 Køb af ejendom og udstedelse af præferenceaktier

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder