CORRECTION: Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S

Udgivet den 22-03-2016  |  kl. 16:12  |  

Ved en fejl var  forslag 4) b) fra bestyrelsen ikke kommet med i første version - forslaget er nu medtaget i denne indkaldelse:

 

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S, CVR-nr. 83 93 34 10:

 

Generalforsamlingen afholdes onsdag den 13. april 2016, kl. 16:00, på adressen

 

Brøndby Stadion 28, Michael Laudrup Lounge, 2605 Brøndby

 

Dagsorden

 

  1. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning.
  2. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
  3. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår.
  4. Forslag fra bestyrelsen.

 

  1. Forslag om nedsættelse af selskabskapitalen samt nedsættelse af stykstørrelse fra 1,00 kr. til 0,50 kr.

 

Bestyrelsen stiller forslag om, at selskabskapitalen nedsættes fra nominelt 102.022.902 kr. til nominelt 51.011.451 kr. Nedsættelsesbeløbet, 51.011.451 kr., anvendes til dækning af underskud, jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 1, og gennemføres ved en nedsættelse af stykstørrelsen på hver aktie fra nom. 1,00 kr. til nominelt 0,50 kr. uden ændring af antallet af udstedte aktier.

 

Vilkårene for kapitalnedsættelsen er følgende:

 

  1. Kapitalen nedsættes fra nom. 102.022.902 kr. til nominelt 51.011.451 kr., dvs. med nominelt 51.011.451 kr.
  2. Kapitalnedsættelsen gennemføres til kurs pari.
  3. Nedsættelsesbeløbet anvendes til dækning af underskud, jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 1.
  4. I vedtægternes § 3, 1. punktum, ændres "102.022.902 kr." til "51.011.451 kr."
  5. I vedtægternes §3a, stk. 1, ændres "nominelt 51.011.451 kr." til nominelt. 25.505.725,50 kr."
  6. I vedtægternes § 3, 3. punktum, § 3a, stk. 1, og § 12 ændres "1 kr." til "0,50 kr."
  7. I vedtægternes § 3 b ændres "nominelt kr. 1,00" til "nominelt kr. 0,50" og "op til nominelt kr. 12.000.000" til "op til nominelt kr. 6.000.000".

 

  1. Ændring af vedtægternes § 5, stk. 1, 1. pkt. til at blive sålydende:

Aktierne udstedes som navneaktier og noteres i selskabets ejerbog.

Henvisningerne i vedtægternes § 3a og 3b til "udstedes til ihændehaveren, men kan noteres på navn" erstattes med "udstedes som navneaktier og noteres i selskabets ejerbog".

 

  1. Forslag om bemyndigelse til kapitalforhøjelse med fortegningsret

 

Under forudsætning af vedtagelse af forslag a. og b., stiller bestyrelsen forslag om frem til 31. marts 2021 at være bemyndiget til at beslutte at forhøje Selskabets kapital med op til det 2,5 gange aktiekapitalen.

 

Der stilles forslag om, at vedtægternes § 3a, stk. 1, ændres til at blive sålydende:

 

"Bestyrelsen er indtil 31. marts 2021 bemyndiget til at beslutte at forhøje Selskabets aktiekapital ad én eller flere gange ved tegning af op til nominelt 255.057.255 stk. aktier a nominelt 0,50 kr. (i alt op til nominelt 127.528.627,50 kr.) med fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer. "

 

  1. Forslag om bemyndigelse til kapitalforhøjelse uden fortegningsret

 

Under forudsætning af vedtagelse af forslag a., b. og c. stiller bestyrelsen forslag om frem til 31. marts 2021 at være bemyndiget til at beslutte at forhøje Selskabets kapital med op til 10 % ved en rettet kapitalforhøjelse til markedskurs. Bemyndigelsen gælder ved siden af den under b. anførte bemyndigelse, og anvendelse af den ene af de to bemyndigelser begrænser ikke anvendelsen af den anden bemyndigelse.

 

Der stilles forslag om ny § 3b, således at den nuværende § 3b herefter er § 3c.

 

"Bestyrelsen er indtil 31. marts 2021 bemyndiget til at beslutte at forhøje Selskabets aktiekapital til markedskurs ad én eller flere gange ved tegning af op til nominelt 10.202.290 stk. aktier a nominelt 0,50 kr. (i alt op til nominelt 5.101.145 kr.) uden fortegningsret for Selskabets aktionærer.

 

Bestyrelsen kan beslutte, at forhøjelsen helt eller delvis skal ske på anden måde end ved kontant betaling. Såfremt forhøjelsen sker ved kontant betaling, er der ved beslutning om bemyndigelse sket fravigelse af vedtægternes § 4.

 

For de nye aktier udstedt i henhold til denne bemyndigelse skal gælde, at betaling skal ske fuldt ud, at de nye aktier skal registreres i VP Securities A/S og giver ret til udbytte fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering i Erhvervsstyrelsen, at de nye aktier skal være omsætningspapirer og udstedes som navnaktier og noteres i Selskabets ejerbog, at der med hensyn til indløselighed og omsættelighed skal gælde de samme regler, der gælder for de øvrige aktier, at aktierne i øvrigt skal have samme rettigheder som Selskabets eksisterende aktier, og at der ikke skal gælde indskrænkninger i den nye aktionærs fortegningsret ved fremtidige forhøjelser."

 

  1. Forslag om bemyndigelse til at erhverve egne aktier

 

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve op til nominelt 10 % af Selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs med tillæg eller fradrag af indtil 10 %.

 

  1. Valg af bestyrelse.
  2. Valg af en statsautoriseret revisor.
  3. Bemyndigelse til dirigenten.
  4. Eventuelt.

*****

 

 

Vedtagelseskrav

Vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. 1, 2, 3, 4e, 5, 6, og 7 kræver simpelt stemmeflertal, jf. vedtægternes § 13, stk. 3, og selskabslovens § 105.

 

Vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. 4 a-d kræver tiltrædelse af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. vedtægternes § 13, stk. 3, og selskabslovens § 106, stk.1.

 

Aktionæroplysninger

Selskabets aktiekapital udgør på tidspunktet for indkaldelsen til generalforsamlingen 102.022.902 kr.

 

Adgang til generalforsamlingen

Adgangskort og/eller fuldmagt til generalforsamlingen kan bestilles via Selskabets kontor, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby, telefon 43 63 08 10, mandag til fredag i tidsrummet 09:00 til 12:00, eller via www.brondby.com (Investor) i dagene til og med fredag den 8. april 2016, kl. 23:59. Bemærk venligst, at kontoret er lukket for personlige henvendelser lørdag og søndag.

 

Aktionærer kan deltage på generalforsamlingen i tilknytning til de aktier, som aktionærerne ejer på registreringsdatoen, der ligger en uge før generalforsamlingens afholdelse, dvs. onsdag den 6. april 2016, kl. 23:59.

 

Der kan gives fuldmagt til bestyrelsen eller en navngiven tredjemand, der senest fredag den 8. april 2016, kl. 23:59, skal have anmodet om adgangskort. Fuldmagt til bestyrelsen skal være modtaget inden samme tidspunkt. Fuldmagtsformular findes på www.brondby.com (Investor).

 

Stemmeretten kan endvidere udøves ved brevstemme. Formular hertil forefindes på www.brondby.com (Investor).

 

Indkaldelsen, en oversigt over det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder den senest reviderede årsrapport og dagsorden med de fuldstændige forslag, vil blive fremlagt til eftersyn på Selskabets kontor og på Selskabets hjemmeside fra den 22. marts 2016 samt sendt til enhver noteret aktionær, der har fremsat anmodning derom.

 

De samme dokumenter, inklusive de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt, vil samtidig blive gjort tilgængelige på www.brondby.com (Investor).

 

På generalforsamlingen har aktionærerne adgang til at opstille kandidater til valg til bestyrelsen og stille spørgsmål til bestyrelsen, og aktionærernes spørgsmål til bestyrelse og direktion vil blive besvaret, i det omfang dette er muligt.

 

Brøndby, marts 2016

Bestyrelse

 

 

 

         Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10

Vedhæftede filer:

FBM nr 06 2016 Brøndby IF - indkaldelse til ordinær generalforsamling.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år