CPH Capital FY: Tilfredsstillende 2019 - coronavirus kan påvirke 2020

Udgivet den 24-03-2020  |  kl. 12:08  |  
Arkiv: Foto

Ejendomsselskabet Copenhagen Capital kom ud af 2019 med et sæt finansielle resultater, der overgik dem fra året forinden.

Det fremgår af selskabets årsregnskab, der er offentliggjort tirsdag.

Selskabet omsatte i 2019 for 29,8 mio. kr. mod 22,9 mio. kr. i 2018. Driftsresultatet (EBIT) landede på 15,1 mio. kr. mod 11,8 mio. kr. året forinden, og for hele året kunne Copenhagen Capital notere sig et resultat før skat på 58,6 mio. kr. mod 47,7 året før.

- Vi er tilfredse med resultatet for 2019. Jeg er særligt tilfreds med de opkøb og det gode håndværk, der udføres af teamet for asset management, som bidrager til ejendomsporteføljens værditilvækst.

- Vi er godt på vej til at gennemføre det niveauskifte for virksomheden, som blev igangsat med vedtagelsen af forretningsplanen Vision2020, siger Lars Falster, administrerende direktør for Copenhagen Capital.

I årsregnskabet skriver Copenhagen Capital, at selskabet i løbet af regnskabsperioden har overtaget fem ejendomme og solgt en enkelt ejendom.

- Der er efter regnskabsperioden taget en medejer ind i et af selskabets projektejendomme. Selskabets balance øges løbende med sigte på at opfylde balancemålet på 1000 mio. kr. i forretningsplanen Vision2020, lyder det i regnskabet.

For 2020 venter ejendomsselskabet et resultat i niveauet 11-14 mio. kr. før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til dagsværdi og skat. Dog kan den aktuelle situation påvirke den forventning.

- Resultatet kan påvirkes af Covid-19-virus, lyder det i regnskabet.

Tabel over Copenhagen Capitals årsregnskab for 2019:

Mio. kr. FY 2019 FY 2018
Omsætning 29,8 22,9
EBVAT 9,0 6,2
Resultat før skat 58,6 47,7

Copenhagen Capitals forventninger til 2020:

Mio. kr. Ved FY 2019
Resultat af primær drift før værdireguleringer
af selskabets ejendomme, regulering af gæld
til markedsværdi, finansielle poster og skat (EBVAT)
11-14 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder