Cryptomathic hædret som teknologisk frontløber
The World Economic Forum har udvalgt 40 "Technology Pioneers", som har udmærket sig ved at være innovative og teknologisk førende indenfor deres område. Den danske leverandør af IT-sikkerhed, Cryptomathic, er en af de udvalgte virksomheder.
Cryptomathic er blandt de 40 virksomheder, som The World Economic Forum har udpeget og valgt at invitere til organisationens årlige konference i Schweiz i januar.
- De 40 udvalgte virksomheder er sande pionerer - deres vigtighed ligger i den måde deres opdagelse og udvikling af radikale og transformationelle teknologier giver os alternative måder at leve og gøre forretninger på, udtaler Klaus Schwab, Direktør for The World Economic Forum.
- Vi sætter naturligvis stor pris på denne hæder og er stolte over at blive udvalgt som den eneste danske virksomhed. Vi ser det som et resultat af virksomhedens fokuserede arbejde de seneste 16 år. Det styrker os i troen på, at vi bevæger os i den rigtige retning, og at Cryptomathic anses for at være en seriøs spiller på markedet for IT-sikkerhed, udtaler Claus Bo Mikkelsen, administrerende direktør for Cryptomathic.
Claus Bo Mikkelsen skal repræsentere virksomheden på konferencen i januar. Temaet for konferencen er denne gang "Building Trust" - et tema, som Claus Bo Mikkelsen er godt tilfreds med, og som han i høj grad regner med at kunne bidrage til.
- Trust, dvs. tillid, er et af grundelementerne i IT-sikkerhed, som jo netop er Cryptomathics kernekompetence, siger Claus Bo Mikkelsen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›