DA: Markant lavere lønstigninger i Tyskland og Sverige end i Danmark
København--28. august--NetPosten--Lønudviklingen i den danske fremstillingssektor er for første gang i adskillige år væsentligt højere end hos de to vigtigste samhandelspartenere - Tyskland og Sverige, viser Dansk Arbejdsgiverforenings internationale lønstatistik for andet kvartal.
Således var den årlige lønudvikling i 2. kvartal 1997 på 3,9 pct. i Danmark mod 1,5 pct. i Tyskland i 1. kvartal 1997 og 2,6 pct. i Sverige.
I bygge- og anlægssektoren i Danmark var den årlige lønudvikling i andet kvartal på 3,7 pct., mens stigningen i Tyskland var på 0,8 pct., i Sverige 1,8 pct. og 2,1 pct. i Finland.
Hvor det gælder handelsvirksomhed steg lønningerne i Danmark mod 3,9 pct. i 2. kvartal mod 3,8 pct. i 1. kvartal. I de øvrige lande er lønningerne for nedadgående med 2,1 pct. som det laveste i Tyskland.