Dagens aviser
Stramning på 5 mia. kr. på næste års finanslov
Regeringen har planer om at bremse det danske privatforbrug yderligere. Højt placerede kilder tæt på regeringen bekræfter således, at endnu et økonomisk indgreb er på vej - angiveligt i omegnen af 5 mia. kr. Regeringen fører således allerede nu uformelle forhandlinger med SF og Enhedslisten om. Ifølge højtplacerede kilder skulle de næste stramninger rammer boligejerne yderligere. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) stillede da også på et pressemøde tirsdag en byge af små indgreb i dansk økonomi i sigte.
(Erhvervs-Bladet side 1 og 2, Børsen side 12)
CD har valgt side
Selvom CD officielt endnu ikke har valgt side, er der ingen tvivl om, at de vil støtte de borgerlige ved næste valg - det er ikke længere usandsynligt at partiet vil pege på Venstres Uffe Elleman-Jensen som statsminister, skriver Berlingske Tidende. Med denne uges røde forlig er det ikke længere spørgsmålet om CD bryder med regeringen, men hvornår de gør det.
(Berlingske Tidende side 6)
Grønt forlig gav uro dagen derpå
Venstrefløjen skændes og CD raser efter at regeringen har indgået grønt forlig med SF og Enhedslisten. SF har kaldt Enhedslisten utroværdige og tvivler på, at partiet vil kunne deltage i et finanslovforlig. SF er vrede over, at Enhedslisten i sidste øjeblik modsatte sig skatteforhøjelser til de rigeste - men Enhedslisten Frank Aaen siger, at þhvor SF sagde at der skulle strammes, så vi det mere som en trafikpolitisk forbedringþ. CD og Mimi Jakobsen er oprørte over regeringens beslutning om at søge mod venstre, og kalder fremgangsmåden þaldeles uhørtþ.
(Berlingske Tidende side 6)
Økonomi
Forslag om at skabe 30.000 nye fleksjob
Der er behov for en gradvis mangedobling af antallet af job for mennesker med en nedsat arbejdsevne. Derfor fremlægger regeringen nu en plan, der skal skaffe 30-40.000 nye fleksjob - tidligere skånejob - frem til år 2005. Forslaget skal ses i lyset af, at der i dag er 275.000 på førtidspension, hvilket er 50.000 flere end i 1984.
(Erhvervs-Bladet side 2, Berlingske Erhverv side 1 og 2)
Forbund advarer mod høje lønninger
Som faglig organisation har Ingeniørforbundet ingen interesse i, at konkurrencen på tele-markedet får medlemmernes lønninger til at eksplodere. Det mener Endre Szcs, der er forhandlingschef i Ingeniørforbundet. Forbundet frygter således, at hvis lønningerne ryger i vejret, så vil medlemmerne blive pålagt konkurrenceklausuler, hvilket forbundet ikke frygter.
(Erhvervs-Bladet side 4)
Frie telemarkeder giver rekordvækst
Teleliberaliseringen kan gøre den danske elektornikindustri til Danmarks vigtigste industri. Branchens nyeste konjunkturbarometer viser således, at omsætningen i år bliver på mindst 30 mia. kr., hvoraf 90 pct. eksporteres, og danske virksomheder erobrer markedsandele fra især tyske og svenske underleverandører. Direktør Christian Buhl fra Elektronikindustrien siger, et en vigtig del af forklaringen er teleliberaliseringen.
(Børsen side 1 og 4)
Bilsalget ventes at falde med 20.000 enheder
Bilsalget vil falde med 20.000 enheder til 120.000 enheder. Det er det bud, De Danske Bilimportører har på resultatet af de nye bilafgifter. þDet vil koste staten op mod 2 mia. kr. i mistet provenu,þ siger direktør Bent Mikkelsen fra De Danske Bilimportører.
(Erhvervs-Bladet side 9)