Dagens aviser i overskrifter

Udgivet den 07-08-1996  |  kl. 09:08  |  

Politik
Vismand vil hæve pensionsalderen
Økonomisk vismand , Nina Smith, mener, at det er nødvendigt at hæve pensionsalderen fra det nuværende gennemsnit på 61 år, hvis man skal undgå øgede skatter og afgifter for at finansiere ordningen. "Det er nødvendigt at tage hul på debatten om pensionsreformen, for den er uundgåelig", siger hun.
(Jyllands-Posten side 1)
Økonomi
Nyt opsving i dansk økonomi
Økonomiminister Marianne Jelved (R) mener samstemmende med en række økonomer, at Danmark er på vej ud af vækstpausen, som satte ind i efteråret 1995. De seneste måneders økonomiske nøgletal og virksomhedernes forbedrede konkurrenceevne er tydelige indikatorer, siger ministeren. Økonomer lægger især vægt på stigningen i bygge og anlæg samt industrien. Cheføkonom i Unibank, Ellen pløger, er ligeledes optimistisk omkring ny økonomisk vækst. Hun henviser til den positive økonomiske udvikling i USA og Tyskland.
(Politiken side 1, Politken Erhvervsmagasin side 3)
Skatter overhaler lønstigninger
Den danske stat hentede i 1994 skatter ind for 644 mia. kr. - en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik. En del af stigningen kan forklares med, at de skattepligtige indkomster er vokset med 4,8 pct., mens den personlige indkomst er steget 1,2 pct.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi side 3, Børsen side 8, Politiken side 8)
Finans
Storbanker erkender stigende udbyttebetalinger
Både i den Den Danske Bank og Unibank erkender man, at aktionærerne ønsker større udbyttebetalinger. Unibank oplyser, at ledelsen har givet en hensigtserklæring om, at en tredjedel af det årlige overskud skal udloddes i udbytte.
(Berlingske Erhverv side 4, Børsen side 20)
På baggrund af udsigten til fremlæggelsen af et regnskab med et underskud på mellem 30 og 40 mia. kr. i Harboes datterselskab, Harboefarm, opfordrer storaktionær i Harboe, Magistrenes Pensionskasse, ledelsen til at stoppe aktiviteterne. "Hvis ikke Harboe afvikler Harboefarm, så kan vores ultimatum blive, at vi sælger vores aktier i Harboe Bryggeri", understreger investeringschef i pensionskassen, Bjarne Boye Nielsen.
(Berlingske Erhverv side 1, Politiken side 9)
Erhverv
Udlandet løber med milliard-kontrakt
Bygningen af den kommende metro i København, som skal forbinde city med Vestamager, bliver sandsynligvis opført af udlandske entreprenører. Tilbage i forhandlingerne er kun to konsortier med danske entreprenører - ingen af de danske deltagere synes at skulle spille nogen væsentlig rolle i projektet. Byggeprojektet beløber sig til mere end 5 mia. kr.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi side 1)
Danisco uberørt af faldende sukkerpriser
Trods en overproduktion af sukkker på verdensmarkedet og udsigt til et fald i afregningsprisen på 16 pct. i 1998 vurderer Danisco, at deres samlede indtjening forbliver uændret. Årsagen er, at størstedelen af indtjeningen ved sukkersalg er sikret gennem et minimumsprissystem.
(Berlingske Erhverv side 5)
TD-strategi fastholdes
Tele Danmark står ved strategien om at øge sine aktiviteter i udlandet, og dermed fastholdes målet om at skaffe 20 til 50 pct. af omsætningen fra udlandet, fastslår direktør Mogens Gregersen. "Man kan godt have det synspunkt, at vi blot skal blive ved vor læst på det danske marked. Men her vil vi blive presset stadig hårdere af blandt andet udenlandske konkurrenter", siger Gregersen.
(Børsen side 4)

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug
09:03 Nykredit offentliggør tilbudsdokument på Spar Nord - ejer nu 28,73 pct. af aktierne
08:57 Nordea mest lun på Danske Bank-aktien
08:53 Obligationer/åbning: Lille rentestigning fra start - jobtal og mødereferat venter
08:44 Nordea mest lun på Danske Bank-aktien
08:34 Novo løftes til "køb" af schweizisk storbank: Kursfald er "overgjort"
08:23 Ringkjøbing Landbobanks anbefaling sænkes til "hold" fra "køb" hos Nordea