Dagens Næringsliv: Analytikere vil have nyt blod i SAS-ledelse

Udgivet den 21-07-1999  |  kl. 11:25  |  

København--21. juli--NetPosten--Flere analytikere frygter nu, at SAS efter to mislykkede forsøg i 1990`erne, heller ikke
tredje gang vil få held med sine spareplaner, og enkelte analytikere efterspørger derfor nyt blod i SAS-ledelsen. Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv onsdag.

- SAS-aktien har været en katastrofe de sidste to år. Selskabets ledelse er ikke hård nok, siger en analytiker til avisen.

Udtalelserne falder, efter at bestyrelsesformand Hugo Schrøder i et brev til de øvrige bestyrelsesmedlemmer har givet udtryk for, at det har taget for lang tid at få spareplanen i selskabet på plads.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder