Danionics med røde tal nok en gang

Udgivet den 28-02-2012  |  kl. 04:12  |  

Holdingselskabet Danionics, der har asiatiske batteriproduktions joint-ventures, aflagde sent mandag årsregnskab, der endnu engang viste røde tal på bundlinjen.

Danionics' omsætning steg til 1,68 mio. kr. fra 0,35 mio. kr. i 2010. Driftstabet blev på minus 2,69 mio. kr. fra et driftsresultat på minus 4,58 mio. kr. året før. Underskuddet før skat blev forbedret til negative 2,98 mio. kr. fra et tab på 10,15 mio. kr. for året forinden.

I tredje kvartal mistede Danionics Asia sin eksklusive leverandørstatus til selskabets største kunde, da denne udpegende yderligere en leverandør. Endvidere forsinkede en ny stor kunde at tage levering af batterier de havde bestilt og som Danionics havde produceret, fordi forbindelsesledningen på batteriet var for lang. Yderligere slog salget af store batterier fejl, idet markedet foretrækker produkter fra Apple og Samsung, frem for fra de potentielle kunder på Taiwan.

Bestyrelsesformand Karsten Buch skriver i årsrapporten at det hele braste sammen i fjerde kvartal og nedturen fortsatte i fjerde kvartal og begyndelsen af 2012 har ikke vist nogen bedring.

Endvidere skriver han, at mens partnerne stadig konstruktivt søger at finde veje til at forbedre joint-venturets situation, må selskabet erkende, at der skal lidt af et mirakel til, hvis det skal lykkes. Bestyrelsen vil parallelt prøve at sikre, at aktionærerne kan bevare en del af deres værdier ved at sælge selskabets børsskal.

For 2012 forventer selskabet, at årets resultat vil være påvirket af markedsførings- og salgsomkostninger vedrørende joint-venturet samt administrationsomkostninger på ca. 3 mio. kr.

Samlet forventer Danionics derfor et underskud i niveauet 2,5-3 mio. kr. efter renteindtægter men før indregning af en eventuel andel af årets resultat eller værdiregulering i Danionics Asia Ltd.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

12:50 Flügger har sat prop i stigende omkostninger og venter nu et bedre år end tidligere
11:56 Obligationer/middag: Lidt lavere rente op til amerikanske inflationstal
11:46 Novo-konkurrent vil også teste fedmemiddel mod afhængighed
11:26 Tysk medtech-selskab falder tungt på svag prognose
11:24 Aktier/middag: Bavarian topper mens grønne aktier trækker ned i rødt C25
09:32 FLSmidth får indledt dækning med købsanbefaling af Kepler
09:21 Aktier/åbning: Rød handelstart med Bavarian og Pandora i top
09:17 Aktieanalysechef: Dyster prognose for amerikansk Vestas-konkurrent
09:00 Obligationer/åbning: Lidt lavere rente op til amerikanske inflationstal
08:58 Bavarian varsler tilbagekøb af egne aktier: Kan være et godt signal vurderer Nordnet
08:26 Vigtige amerikanske inflationstal kan begrænse Federal Reserves rentenedsættelser
08:24 Bavarian Nordic vil købe egne aktier for 150 mio. kr.
08:04 Pandoras kassemester om markedsværdi: Det giver os mere opmærksomhed globalt at være stor
08:04 Aktier/tendens: Udsigt til rød dag - Vestas og Ørsted i fokus
07:48 Ørsted rundbarberes af Santander: Anbefaling og kursmål får hård medfart
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger marginalt på kinesisk annoncering af lempeligere pengepolitik
07:12 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente op til amerikansk inflationstal
06:47 Asien: Investorer tager en puster i sidelæns markeder
06:35 Mest modvind til Mærsks asiatiske konkurrenter onsdag
06:34 Vestas-konkurrent skuffede med 2025-prognose