Danisco afhænder resterende aktier i Danisco Distillers

Udgivet den 26-04-2000  |  kl. 16:11  |  

København--26. april--NetPosten--Danisco meddelte onsdag, at koncernen nu afhænder den resterende aktiepost på 49 pct. af aktierne i Danisco Distillers, nu De Danske Spritfabrikker.

De Danske Spritfabrikker har på den ordinære generalforsamling onsdag besluttet at nedsætte aktiekapitalen i selskabet som led i selskabets erhvervelse af Daniscos 49 pct. af aktiekapitalen. Der udloddes i tredje kvartal 2000 1.544 mio. kr. til Danisco, efter at proklama er gennemført. V&S Vin & Sprit AB, der blev 51 pct. aktionær i De Danske Spritfabrikker A/S i december 1999 ved et kapitalindskud på 1.576 mio. kr., bliver efter gennemførelsen af kapitalnedsættelsen eneste aktionær i selskabet. Danisco har således realiseret det tidligere meddelte beløb på godt 2 mia. kr. for Danisco Distillers (før overtagelse af gæld).

Den regnskabsmæssige avance, der er blevet realiseret ved afhændelsen af Danisco Distillers (inkl. Danisco Distillers Berlin), Danisco Pack DK og Danisco Paper DK, og som udgør i alt ca. 1,8 mia. kr., vil for ca. 75 pct. vedkommende blive anvendt til nedskrivning af goodwill og af visse anlægsaktiver i de ikke-kerneaktiviteter, som endnu ikke er afhændet.

Nettoavancen ved afhændelse af EWOS, Pacific Protein og Suomen Rehu, der blev overtaget ved købet af Cultor OYJ i maj 1999, anvendes som tidligere meddelt til regulering af den foreløbige fordeling af købesummen for Cultor OYJ på de enkelte forretningsområder. Nettoavancen ved salget af disse virksomheder vil således ikke påvirke årets resultat for Danisco.

Den iværksatte afhændelse af Daniscos to resterende ikke-kerneaktiviteter, Danisco Foods og Danisco Pack UK, fortsætter som tidligere meddelt. Den samlede bruttosalgssum for ikke-kerneaktiviteterne forventes at blive ca. 8 mia. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt
09:00 Lundbeck melder om positive resultater fra studie med epilepsimiddel
08:54 Obligationer/åbning: Renten dykker let frem mod ECB-møde og efter fastholdt rente i USA
08:20 Schweizisk urkoncerns overskud styrtdykker
08:17 Ambus endelige regnskab indeholder småt med nyheder: Sydbank spår ingen kurspåvirkning