Danisco ejer nu 0,55 pct egne aktier

Udgivet den 28-02-2005  |  kl. 11:34  |  

Efter køb af egne aktier i perioden 17. februar - 25. februar ejer Danisco nu 0,55 pct. egne aktier, fremgår det af en børsmeddelelse mandag.

Danisco ejer i alt 272.300 egne aktier à nominelt 20 kr., svarende til 0,55 pct. af det samlede antal udstedte aktier på 49.688.552 stk. Under programmet resterer tilbagekøb for op til 200.330.517 kr.

Kort om tilbagekøbsprogrammet:

Den 27. januar 2005 besluttede bestyrelsen for Danisco A/S at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram, hvorefter Danisco vil tilbagekøbe egne aktier for et beløb på op til 300.000.000 kr. i perioden fra 27. januar til 30. april 2005.

Programmet udføres efter bestemmelserne i EU-kommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, den såkaldte "safe harbour metode". Der kan maksimalt dagligt erhverves 57.008 stk. aktier, og information om transaktioner i henhold til programmet offentliggøres senest ved afslutningen af den 7. daglige handelsperiode efter den dag, hvor transaktioner er blevet gennemført.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder