Danisco gør sundt brød lækkert

Udgivet den 15-10-2010  |  kl. 10:19  |  

 

 

Innovativ teknologi fra Daniscos bagerilaboratorium gør det nu muligt for industribagerier at fremstille sundere brød, der lever op til forbrugernes krav til smag og konsistens. Med det unikke bageri-ingredienssystem, GRINDSTED® Fiberline, kan man fremstille næringsrige fuldkornsbrød med en særlig blød konsistens, mild smag og stor volumen.

 

 

To nye koncepter fra Danisco demonstrerer styrken ved GRINDSTED® Fiberline: et 100% rugbrød med en smagsoplevelse som hvidt hvedebrød og et havrebrød, der indeholder tilstrækkelig mange opløselige fibre til at kvalificere sig til en sundhedsanprisning vedrørende hjerte-kar-sygdom godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

 

Ved hjælp af teknologien kan bagerier undgå den tætte, tørre konsistens og dominerende fibersmag, der karakteriserer de fleste fuldkornsprodukter. Hvad enten brødet er bagt med 100% rugmel eller to gange det indhold af havre, der normalt er i havrebrødopskrifter, bliver slutproduktet lækkert.

 

- Brød, der bages med et højt indhold af fuldkornsmel, bliver normalt hurtigt tørt og har en våd, kompakt og skrøbelig krumme. Med GRINDSTED® Fiberline undgår man disse ulemper, siger Jan Charles Hansen, senior bakery application specialist.

 

Forarbejdningen er nem og effektiv. Bagerier kan anvende GRINDSTED® Fiberline i en standard hvedebrødsproduktion uden behov for at investere i nyt udstyr.

 

 

Da forbrugerne i stigende grad fokuserer på sundhed, er potentialet for lønsom markedsvækst betragteligt.

 

- Selv om markedsanalyser bekræfter et omfattende kendskab til, at fibre spiller en vigtig rolle i sund kost, afspejles det ofte ikke i forbrugernes indkøbsvaner. Mange forbrugere bryder sig simpelthen ikke om mad med tilsatte fibre, siger Anne Høst Stenbæk, marketing manager.

- GRINDSTED® Fiberline gør det muligt at ændre denne tendens og samtidig udnytte det voksende marked for sundere fødevarer.

 

Udgivet af: NPinvestordk