Danisco ses at fastholde forventninger
Trods den negative påvirkning fra valutakurser venter Jyske Bank, at Danisco vil fastholde forventningen til indtjeningen for helåret om et resultat i ingrediensdivisionen på ca. 1,4 mia. kr., i sukkerdivisionen på 1,1 - 1,2 mia. og et koncernresultat på ca. 1 mia. kr., skriver Jyske Bank forud for Daniscos regnskab den 19. marts.
Danisco meddelte i forbindelse med halvårsregnskabet, at koncernresultatet for 3. kvartal ventes at ligge i intervallet 150-200 mio. kr.
Jyske Bank forventer et resultat på 185 mio. kr.
Analytikerne forventer, at Danisco har foretaget opkøb af egne aktier siden offentliggørelsen af halvårsregnskabet. På daværende tidspunkt havde Danisco 2,4 pct. af aktiekapitalen. Danisco genererer et højt frit cash flow, så en fortsættelse af tilbagekøbsprogammet er forventet.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›