Daniscos xanthan joint venture er nu på plads
Danisco og den kinesiske virksomhed Henan Tianguan Group Co., Ltd. har i dag endeligt gennemført deres 80/20 joint venture-aftale for xanthanproduktion, oplyser Danisco.
- Xanthan fra vores nye fabrik i Nanyang skal leveres til den internationale fødevareindustri ved hjælp af Daniscos velkendte kvalitetskontrol og vores verdensomspændende salgsnetværk, innovationscentre og tekniske servicefaciliteter. Vi ønsker at fokusere på salg til fødevareindustrien, hvor xanthan primært anvendes som stabilisator i salatdressinger, saucer, drikkevarer, mayonnaise, bageriprodukter og mælkebaserede desserter, udtaler Søren Olsen, Business Director Xanthan, Danisco.
- Xanthanproduktionen i Nanyang fortsætter med det nuværende produktionsteam med hjælp fra Daniscos tekniske organisation. Wang Linfeng skal være ansvarlig for den daglige drift sammen med sit team på ca. 100 medarbejdere. Danisco Tianguan (Nanyang) Co., Ltd. skal samarbejde med global operations teams for at producere den samme høje kvalitet som i resten af Danisco, siger Li Yongjing, General Manager, Danisco Tianguan (Nanyang) Co. Ltd.
Siden joint venture-aftalen i oktober 2003 har Danisco indgået aftale om at overtage ingrediensdelen af den franske virksomhed Rhodia, som også indbefatter produktion af xanthan. Købet af Rhodia og det kinesiske joint venture er en væsentlig styrkelse af Daniscos position på markedet for xanthan.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›