Danmark: Kun hver 35. økonomiske prognose rammer plet - avis

Udgivet den 16-12-2013  |  kl. 07:10  |  

De økonomiske prognoser optager spalteplads i medierne og bliver brugt som et tungt argument i den politiske debat. Men prognoserne er slet ikke en præcis forudsigelse af den økonomiske vækst.

Det viser en opgørelse, som Information har lavet.

For hver gang én prognose forudser næste års vækst præcist, så rammer 34 prognoser ved siden af. Eller med andre ord: Kun 2,8 procent af prognoserne rammer helt rigtigt.

Over de seneste fire årtier, som Information har undersøgt, er der ingen tendens til, at de økonomiske prognoser er blevet mere præcise.

- Det er sådan noget, man må leve med. Der er ikke grund til at tro, at vi i fremtiden kan få halvt så store forudsigelsesfejl. Det ville være naivt at tro, siger John Smidt, der er sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, der laver de økonomiske vismænds prognoser.

- Jeg tror, man må acceptere, at der er så stor en fejlmargin. Og derfor skal man også bruge prognoser med en høj grad af ydmyghed, siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, til Information.

Det er særligt, når væksten er lavere end normalt, at prognoserne rammer skævt. I gennemsnit er afvigelsen på prognoserne dobbelt så stor i tider med krise. Derfor ramte prognoserne også særlig skævt under finanskrisen.

- Når væksten bliver meget lav eller negativ, så rammer vi langt ved siden af, siger Klaus Rasmussen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Vismændene, Nordea og Dansk Industri er tre af de fem prognosemagere, der indgår i Informations undersøgelse af prognoser siden 1970.

Opgørelsen viser, at over fire årtier og på tværs af de fem institutioner er der en årlig gennemsnitlig forudsigelsesfejl på et procentpoint i prognoserne.

Det betyder, at når økonomiminister Margrethe Vestager (R), der torsdag præsenterede regeringens seneste prognose, glæder sig over en forventet vækst på 1,6 procent næste år, så kan væksten lige så godt ende med at blive 0,6 eller 2,6 procent.

Det svarer til forskellen på, hvad økonomer vil karakterisere som henholdsvis krise eller opsving.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli