Danmark sender nyt krigsskib til Somalia
Regeringen har besluttet at sende et nyt krigsskib til det piratplagede farvand ud for Somalias kyst. Krigsskibet skal erstatte støtteskibet Absalon, der blev trukket hjem til Danmark i begyndelsen af april. Det vides endnu ikke hvornår skibet sendes af sted, skriver maritimedanmark.dk.
- Det er glædeligt at Danmark og den danske flåde fortsat kan være med til at vise vejen, også overfor det internationale samfund, når det gælder piratbekæmpelse, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen til maritimedanmark.dk.