Danmark: Stigende cigaretpriser sender inflationen op

Udgivet den 10-08-2020  |  kl. 08:06  |  

De danske forbrugerpriser steg med 0,5 pct. på årsbasis i juli, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er inflationen tiltaget en anelse, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 0,3 pct.

Udbruddet af covid-19 medvirker dog fortsat til usikkerhed om prisudviklingen.

- For enkelte brancher har det fortsat ikke været muligt at indhente priser, så prisudviklingen er i disse tilfælde blevet estimeret. Det er i høj grad prisændringer inden for alkoholiske drikkevarer og tobak , herunder særligt prisstigninger på cigaretter, der er medvirkende til at forbrugerprisindekset igen er stigende, skriver Danmarks Statistik.

På månedbasis steg forbrugerprisindekset med 0,8 pct. i juli fra juni, viser statistikken.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Relaterede nyheder