Danmark vinder EM-lodtrækning og får tre kampe i Parken

Udgivet den 22-11-2019  |  kl. 12:54  |  
Arkiv: Foto

Det danske fodboldlandshold får tre kampe på eget græs, når København næste sommer er en af værtsbyerne ved EM.

Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) lodtrækning placerede fredag Danmarks opgør mod Rusland i Parken, hvilket betyder, at Danmark skal spille samtlige indledende kampe i København.

Danmark og Rusland deler værtskabet for EM's gruppe B, og begge nationer var på forhånd sikret to hjemmekampe i den indledende runde.

Fredagens lodtrækning skulle så afklare, om det var København eller Sankt Petersborg, der skal lægge græs til de to landes indbyrdes opgør, og faldt trækningen ud til dansk fordel.

Tre af de fire hold i puljen ligger allerede fast. Danmark og Rusland har følgeskab af Belgien, mens puljens fjerde og sidste hold bliver fundet ved puljelodtrækningen lørdag 30. november.

Gruppekampene i Parken skal spilles 13. juni, 18. juni og 22. juni, og det københavnske stadion er senere vært for en ottendedelsfinale 29. juni.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder