Danmarks mindste: Alt-i-én-lejlighed på 24 kvadratmeter

Udgivet den 01-03-2019  |  kl. 06:00  |  

Den mindste ejerlejlighed i udbud i Aarhus er 24 kvadratmeter. Boligen er beliggende på Irma Pedersens Gade på havnen. Foto: Nybolig

Danskerne bor i gennemsnit på 52 kvadratmeter per person. Det viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforening, KL. Tallene, der tager udgangspunkt i bosætningen i 2017, viser, at vi på landsplan har fået mere plads henover årene. I hovedstadsområdet er folk dog rykket tættere sammen, når man sammenligner antallet af kvadratmeter i 2007 og 2017. Helt præcist er der tale om 2,8 færre kvadratmeter per person.

I dag bor københavnerne på gennemsnitligt 40 kvadratmeter, og i landets andenstørste by boltrer de sig på 45,6 kvadratmeter, viser analysen fra KL. I de store byer er andelen af lejligheder større end i det øvrige Danmark, og eftersom villaer generelt er større end boliger i etageejendomme, påvirker det helt naturligt udfaldet.

"Samtidig er der også en accept af, at man må bo småt, hvis man vil bo centralt, særligt i København, hvor priserne er høje. Prioriterer man byen, må man finde ud af at indrette sig smartere på færre kvadratmeter, og derfor tror jeg også, at vi kommer til at se en stigende interesse for, hvordan vi udnytter pladsen mere optimalt på boligfronten," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Et særligt segment

Hun påpeger, at der på markedet for de helt små ejerlejligheder i hovedstaden findes mange interessante boliger for byboere, der ønsker at minimere boligudgifterne, men samtidig ønsker at eje.

"Det er klart, at lejlighederne henvender sig til et bestemt segment. Køber du en étværelses, er levetiden begrænset for et par med familiedrømme. Så der er primært tale om voksne singler eller unge mennesker, der enten på egen hånd eller med forældrenes hjælp kan se ræson i at købe en studiebolig som investering frem for at leje," siger Birgit Daetz.

Boligsiden.dk har fundet en håndfuld af Danmarks mindste ejerlejligheder i udbud. De er alle under 30 kvadratmeter, og enten med en indretningsmæssig eller økonomisk fordel. Sidstnævnte gælder særligt boligen i Aabyhøj i Aarhus, hvor du kan sidde for lige knap 3.800 kroner om måneden med en standardfinansiering, inklusiv ejerudgift. Se de fem boliger herunder.

5 mini-boliger på under 30 kvadratmeter:


Bo på vandet

Refshalevej 155, 1. 11, 1432 København K

Kontantpris: 989.000 kr.
Areal: 24 m²
Vær.: 1
M²-pris: 41.208 kr.
Se bolig

Projektsalg i to plan

Irma Pedersens Gade 105, st. ah, 8000 Aarhus C

Kontantpris: 1.850.000 kr.
Areal: 24 m²
Vær.: 1
M²-pris: 77.083 kr.
Se bolig

Med direkte udgang til haven

Buddingevej 180, st. 1, 2860 Søborg

Kontantpris: 935.000 kr.
Areal: 28 m²
Vær.: 1
M²-pris: 33.393 kr.
Se bolig

Genialt indrettet mini-bolig

Florensvej 10, 2. mf, 2300 København S

Kontantpris: 1.250.000 kr.
Areal: 26 m²
Vær.: 1
M²-pris: 48.077 kr.
Se bolig

Billig studiebolig i Aarhus

Dr. Holsts Vej 40, st. lejl. 200, 8230 Åbyhøj

Kontantpris: 698.000 kr.
Areal: 27 m²
Vær.: 1
M²-pris: 25.852 kr.
Se bolig

LÆS OGSÅ: Kompakt og funktionel etværelses på Manhattan eller få et overblik over hele inspirationsuniverset på Boligsiden.dk her.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯