Dansk økonomi: Intet behov for kortsigtede indgreb
Den økonomiske udvikling har vist sig relativ modstandsdygtig over for en mere afdæmpet global vækst, skriver Handelsbanken i sin nye økonomiske prognose.
Handelsbanken venter en midlertidig afmatning i økonomien, hvor privatforbruget fortsat ventes at holde hånden under væksten i første halvår, og eksporten trækker i andet halvår. BNP-væksten ventes at stige til 2,2% i år.
Handelsbanken mener fortsat, at fokus bør være på reform af arbejdsmarkedet og ser således ikke behov for vækststimulerende indgreb.