Dansk Bank vil outperforme markedet mener Sydbank

Udgivet den 02-02-2024  |  kl. 09:03  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank har den store pengepose med til aktionærerne i forbindelse med regnskabet for 2023. Et aktietilbagekøbsprogram på op til 5,5 mia. kr. - og et samlet udbytte på 14,50 kr. for hele året.

Og især aktietilbagekøbet kan være med til at trække i aktien.

Det vurderer Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank:

- Jeg tror, aktien kan komme til at outperforme markedet. Aktionærerne har sultet lidt på den front - og Finanstilsynets godkendelse af aktietilbagekøbet viser, at Danske Bank har penge, siger Mikkel Emil Jensen til MarketWire.

Og tilbagekøbsprogrammet kommer tidligere end ventet. I sommer sagde bankens topchef, Carsten Egeriis, at der nok ville gå et års tid, før banken ville komme med et aktietilbagekøb.

FOKUS PÅ FORVENTNINGERNE

Danske Bank havde taget spændingen af regnskabet for 2023 på forhånd med en utidig opjustering - så derfor er fokus rettet på det igangværende regnskabsår.

- Banken venter 20-22 mia. kr. på bundlinjen, og det er en smule bedre end forventet. Omkostningerne er derimod lidt højere - men der er blandt andet en engangsudgift til afvikling af forretningen i Norge og flytningen af hovedkontoret på 600 mio. kr., siger Mikkel Emil Jensen.

Han peger også på, at mens udgifterne til compliance i forbindelse med hvidvasksagen i Estland, gældssagen og andre møgsager falder, så stiger investeringerne i tråd med bankens 2026-strategi.

I 2024 venter banken omkostninger på 26-26,5 mia. kr. mod analytikernes forventning forud for regnskabet på omkring 25,5 mia. kr.

- Man kan sige, banken nu kan have fokus på den egentlige bankforretning i forhold til tidligere år med en masse møgsager. Vi ser en fin udlodning, et aktietilbagekøb, og en prognose, der nok ikke er lige så forsigtig, som vi har set fra andre banker. Det viser noget om bankens modstandsdygtighed, siger Sydbank-analytikeren.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje