Dansk biotekselskab viser fremskridt med cancermedicin

Udgivet den 21-03-2011  |  kl. 11:26  |  

Det danske biotekselskab Santaris Pharma står bag endnu et nyt stort teknologisk gennembrud, der efter forhåbningerne kan føre til mere effektiv medicin mod alt fra cancer til hjertekarsygdomme. De nye resultater er netop publiceret i det ansete tidsskrift Nature Genetics.

Det skriver Ingeniøren.

- Det er en stor ny landvinding, der åbner for, at vi på en gang kan angribe en hel familie af sygdomsfremkaldende mikroRNA’er i stedet for at angribe mikroRNA’erne enkeltvis, fortæller Sakari Kauppinen, der er leder af mikroRNA-forskningsafdelingen hos Santaris Pharma.

MikroRNA styrer produktionen af de mange forskellige proteiner, som vores gener koder for, ved at binde til det såkaldte messengerRNA, der fungerer som budbringer i cellerne. MikroRNA er ofte involveret i sygdomme, der skyldes under- eller overproduktion af bestemte proteiner.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder