Dansk Eksportforening holder generalforsamling i Lindø Industripark
Generalforsamlingen i Dansk Eksportforening den 18. maj afholdes i Lindø Industripark.
Mødet byder bl.a. på taler fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Jesper Øhlenschlæger fra Skykon.
I år sættes fokus på den boomende offshore industri, som er af interesse for rigtig mange af foreningens medlemsvirksomheder.
Det gamle Lindø værft er ved at blive omdannet til et kraftcenter for grøn offshore energi, store og små virksomheder er begyndt at flytte hertil, og til maj danner Lindø rammen om dette møde.
Mødet foregår den 18. maj 2010 fra kl. 11.30 - 16.00 på Lindø Industripark.