Dansk Industri: Erhvervsministeren lover kamp mod administrativt bøvl

Udgivet den 15-06-1998  |  kl. 09:02  |  

København--15. juni--NetPosten--Erhvervsminister Pia Gjellerup er indstillet på at tage over, hvor hendes forgængere slap: Der skal gøres noget ved de voksende administrative byrder. Det fremgår af mandagens nummer af Ugemagasinet Industrien.

- Jeg vil skære ned med en fjerdedel over tre år. Der er sat store projekter i søen, og dem kan vi nu se konturerne af, siger Pia Gjellerup.

Dansk Industri hilser en øget indsats mod de administrative byrder velkommen:

- Vi er glade for, at erhvervsministeren vil reducere byrderne med en fjerdedel over tre år. Men vi savner konkrete delmål i perioden - delmål, der forpligter, og som sætter skub i processen, siger chefkonsulent Gitte Bengtsson, Dansk Industri.

Udgivet af: NPinvestordk