Dansk Kapitalanlæg og Spar Nord bag nyt dansk selskab
Dansk Kapitalanlæg, Finans Nord (Sparekassen Nordjylland), Miljø Udvikling (et datterselskab af Invest Miljø) samt direktør Erik Jepsen og direktør Torben Henriksen har stiftet et nyt selskab Danflax med en fuldt indbetalt aktiekapital på 23 mio. kr., fremgik det onsdag af en fondsbørsmeddelelse.
Det er Danflax' vision at udbrede kendskabet til - og anvendelsen af - naturfibre som råvare i den internationale industri til gavn for det globale miljø.
Selskabet råder fra starten af over et produktionsanlæg i Klarup ved Aalborg, samt patenterede produkter baseret på naturfibre - især høfibre - som er udviklet over en periode på mere end 10 år af bl.a. direktør Erik Jepsen.