Danske Andelskassers Bank A/S nedjusterer forventningerne til årets resultat før skat i 2018 grundet uro på de finansielle markeder

Udgivet den 21-12-2018  |  kl. 11:55  |  

Selskabsmeddelelse nr. 22/2018 21. december 2018

                                                                                                       

Udviklingen på de finansielle markeder medfører, at Danske Andelskassers Bank A/S nedjusterer forventningerne til årets resultat som følge af kurstab på bankens fondsbeholdning. Hvor banken tidligere forventede et resultat for året på 110-150 mio. kr. før skat, nedjusteres forventningerne til årsresultatet 2018 til 90-120 mio. kr. før skat.

I forbindelse med nedjusteringen udtaler bankens adm. direktør Jan Pedersen:

"Det er vigtigt at understrege, at nedjusteringen udelukkende vedrører bankens kursreguleringer, som er ramt af forholdene på de finansielle markeder, der har været vanskelige gennem hele 2018 og er blevet yderligere forværret her i fjerde kvartal. Samtidig glæder vi os over, at den generelle udvikling i bankforretningen fortsat er positiv, og at det går godt med driftsresultaterne. Faktisk så godt, at vi kan indregne et skatteaktiv på 25 mio. kr. Det betyder, at vi forventer et årsresultat for 2018 på 110-130 mio. kr. efter skat mod et resultat sidste år på 84 mio. kr. efter skat."

Danske Andelskassers Bank A/S offentliggør årsrapport 2018 den 28. februar 2019.


Yderligere information

Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen kontaktes pr. telefon 87 99 30 33 / 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.



Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse Danske Andelskassers Bank_Danske Andelskassers Bank nedjusterer forventningerne til årets resultat 2018

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:32 Aktier/åbning: Svag rød åbning med store fald til Ørsted og Vestas og plus til Novo
09:20 Zealand Pharma ser kun små bivirkninger ved fedmekandidat
09:17 Sampo lidt bedre end ventet ud af tredje kvartal
08:53 Obligationer/Åbning: Dansk rente falder trods stigning i USA
08:50 Novos buldrende fedmeforretning modvirkes af Victoza-justering i tredje kvartal
08:45 Gyldendal opjusterer forventningerne til året
08:37 Pandora varsler yderligere pristigninger og besparelser grundet høje sølvpriser
08:29 Ørsted: Oversigt over analytikernes ændringer efter regnskab for tredje kvartal
08:27 Aktier/tendens: Udsigt til plus - fokus på USA-valg og tal fra Novo og Pandora
08:22 Novo-analytiker om regnskab: Wegovy lyser op - supersællerter mod diabetes skuffer
08:06 Novos største produkt skuffer med mindre vækst end ventet i tredje kvartal
07:58 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
07:54 Novo præciserer forventningerne - ser højere skattesats
07:50 Novos salg af Wegovy tromler gennem konsensus og trækker fedmeforretning op i 3. kvartal
07:16 Råvarer: Oliepriserne falder på forventet Trump-sejr
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til højere rente - fokus på USA-valget frem for tal
06:42 Asien: Investorerne satser i stigende grad på en Trump-sejr
06:35 Goldman Sachs ser lav sandsynlighed for et bjørnemarked i USA
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers onsdag
06:34 Ambus kursmål sænkes til 155 kr. fra 165 kr. af ABG