Danske Bank: Derivater handles under "stressede forhold"

Udgivet den 17-09-2018  |  kl. 07:30  |  
Arkiv: Foto

Handlen med derivater baseret på aktien i Danske Bank handles nu som værende i "stressede markedsforhold" på Nasdaq-børsen.

Det skriver Bloomberg News.

Med betegnelsen har børsen dermed tilladt, at markedsdeltagerne kan udvide spændet, når de stiller priser på derivaterne, for derved at imødegå den øgede usikkerhed.

Tiltaget sker, efter at Danske Bank er blevet mål for intense spekulationer om massive bøder og et muligt direktørexit i forbindelse med den hvidvasksag i Estland, som er genstand for flere undersøgelser lige nu.

Og der er stor usikkerhed i markedet, om hvad udfaldet af diverse undersøgelser og eventuelle bøder kan betyde for banken.

I sidste uge blev Danske Bank-direktøren Thomas Borgen, spået til at have 33 pct. chance for at overleve hvidvasksagen og fortsætte i direktørstolen i resten af 2018 af analytikere, som dækker banken, skrev Bloomberg.

Beslutningen fra Nasdaq sker ifølge Bloomberg News, fordi de store udsving i aktien i Danske Bank skubbede markedsdeltagerne væk fra derivaterne, hvorved de ophørte med at stille priser.

Mikael Siewertz, der er produktchef på fondsbørsen, oplyser til Bloomberg, at det er første gang, man har været nødsaget til at træffe en beslutning af denne art i relation til Danske Bank, men samtidig fortæller han, at markedsdeltagerne er vendt tilbage, efter tilladelsen til at udvide spreadet på derivaterne blev givet fredag.

Samtidig siger han, at målet mandag er, at "få alt til at være så normalt som muligt", så markedsdeltagerne ikke går deres vej igen.

Nasdaqs tiltag blev gjort for at beskytte detailinvestorer. Muligheden for at udvide spændet, som man her har gjort, har været til stede siden januar, da MiFID II-direktivet trådte i kraft.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
10:06:01

 
3,83%
 
10:06:01

 
3,83%
 
10:06:01

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,68%
 
10:06:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder