Danske Bank er top pick i Norden hos JPMorgan

Udgivet den 03-04-2013  |  kl. 10:13  |  

Danske Bank er sammen med svenske Swedbank top picks hos det amerikanske finanshus JPMorgan, der hæver kursmålet på Danske Bank-aktien til 125 kr. fra 120 kr. og fastholder anbefalingen overvægt. Det skriver Bloomberg News.

JPMorgan forventer, at Danske Banks tab falder fra 64 basispoint i 2012 til 35 basispoint i 2013 og 24 basispoint i 2014. Forudsat, at der ikke er nogen stigning i andelen af de misligholdte lån i Danmark og Nordirland, så estimerer JPMorgan med en stigning på 21 pct. i EPS-indtjeningen i 2013, og en stigning på 14 pct. i 2014.

Danske Bank ligger onsdag formiddag med en stigning på 1,4 pct. i 105,60 kr.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder