Danske Bank: Finansaktier vil performe på kort sigt
- Aktiemarkederne inddiskonterer allerede en recession pga. krisen i Europa. Det er imidlertid et langt mere negativt billede, end de ledende indikatorer tilsiger i øjeblikket. Vores bekymring går derfor mere på en hård landing. Mest sandsynligt er det imidlertid, at vi får en afmatning med positiv vækst, og 2. kvartal kan give startskuddet til et meget nervøst globalt aktiemarked.
Det skriver Danske Bank i sit ugefokus.
- Vi venter usikkerhed omkring den finansielle sektor i en længere periode. Finanssektoren ventes dog at performe på kort sigt efter at have underperformet betydeligt i de seneste måneder, og vi anbefaler derfor en neutral vægt (mod tidligere undervægt). Vi overvægter fortsat Industri, Næring & Nydelse og Energi, skriver Danske Bank.