Danske Bank: Finanshuse løfter kursmål efter regnskab

Udgivet den 20-07-2020  |  kl. 11:39  |  

En god håndfuld finanshuse har løftet kursmålet for Danske Bank-aktien ovenpå bankens kvartalsregnskab fredag.

Regnskabet blev modtaget forholdsvis positivt, da blandt andet udviklingen i indtjeningen og nedskrivninger landede bedre end ventet.

Til gengæld annoncerede banken at medarbejderantallet vil blive reduceret mod slutningen af 2020 og ind i 2021.

Det sker som led i den allerede fremlagte strategi om at skære driftsomkostningerne ned til 26 mia. kr. i 2021, svarende til et fald på 8-10 pct.

Aktien endte fredag med at falde 1 pct. til 100,80 kr., mens stiger mandag formiddag 2,7 pct. til 103,60 kr.

Finanshuse Kurmål nu/kr. Kursmål før/kr. Anbefaling nu Anbefaling før
SHB 120 105 Køb Køb
Deutsche Bank 98 91,50 Hold Hold
Nordea 113 110 Køb Køb
ABG Sundal Collier 120 115 Køb Køb
Societe Generale 114 92 Hold Hold
Jyske Bank 115 110 Køb Køb
SEB 127 117 Køb Køb
DNB 115 100 Køb Køb
Kepler Cheuvreux 112 107 Køb Køb

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Seneste nyheder