Danske Bank og Novo tager kraftspring på Top 500
Financial Times har udgivet sin liste over verdens 500 største virksomheder for 11. gang. Listen domineres af stadig af amerikanerne.
Virksomhederne er rangeret efter markedsværdi. Høj markedsværdi giver høj placering. Beregningen er foretaget på baggrund af antal aktier ganget med børskursen 30. marts 2007.
Listen toppes af Exxon Mobil efterfulgt af General Electric og Microsoft.
Top 10 fuldendes af Citigroup, AT&T, Gazprom, Toyota, Bank of America, Bank of China og Royal Dutch Shell.
A.P. Møller - Mærsk topper listens danske islæt med en placering som nummer 178. Danske Bank og Novo Nordisk er skudt hhv. 43 og 57 pladser op ad listen i forhold til sidste opgørelse og ligger nu som hhv. nummer 266 og 348.
Her er et selektivt udvalg af større virksomheder uden for Top 10. Tallet i parentes viser sidste kvartals placering.
31. (26) IBM
44. (42) Coca-Cola
51. (60) Google
62. (46) Nokia
85. (124) Apple
125. (93) Statoil
127. (99) Ericsson
178. (177) A.P. Møller - Mærsk
195. (264) H&M
234. (390) Volvo
266. (309) Danske Dank
348. (405) Novo Nordisk