Danske Bank: Renten på F1 flekslån ventes at forblive lav i lang tid
- Vi har ændret ECB-prognosen som følge af gældskrisen i Euroland og venter nu uændrede ECB-renter på 12 måneders sigt. Den første renteforhøjelse ventes i 2. halvår 2011, skriver Danske Bank.
Tidligere troede banken på 1. kvartal 2011.
- Det vil derfor også vare længe, før vi ser højere renter i Danmark, og renten på F1 flekslån ventes derfor at forblive lav i lang tid fremover.
- Prognosen for Fed-renterne er ændret lidt, og vi venter nu den første renteforhøjelse i USA i januar 2011 mod tidligere november 2010, skriver banken.