Asien: Regionen følger amerikanske aktier ned - Samsung trækker Kospi op

Udgivet den 08-01-2025  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier ligger onsdag morgen lavere og spejler dermed udviklingen på det amerikanske aktiemarked tirsdag. Stærke amerikanske data fra arbejdsmarkedet og fra servicesektoren tirsdag gav fokus på inflation. Det sendte renterne op, og troen på yderligere rentesænkninger i USA blev rykket længere ud i horisonten. Det sendte aktierne ned.

Det var tech-aktierne, der presses ned. I USA faldt Nvidia mest i den sektor - med mere end 6 pct.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger 0,6 pct. lavere med få timers handel igen på et par af regionens børser.

De kinesiske aktier ligger i det laveste niveau siden september sidste år. Det er manglende tiltro til, at regerings-stimuli vil kunne sparke gang i den kinesiske økonomi, der presser de kinesiske aktier, vurderer Bloomberg News.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever begge fald på 1,5 pct. Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 1,6 pct.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,2 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,6 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,8 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,8 pct.

Det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,1 pct. Samsung stiger 3,1 pct. trods et skuffende regnskab, da Nvidias grundlægger Jensen Huang udtrykte tillid til, at Samsung kan løse de tekniske problemer som selskabet har med de nyeste AI chips.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,2
Topix -0,6
Hongkongs Hang Seng -1,6
China Shanghai Composite -1,5
China CSI 300 -1,5
Taiwan Taiex -0,9
Sydkoreas Kospi 1,1
Indiens BSE Sensex -0,4
Singapores STI +0,6
Sydney ASX 200 +0,8

Indeksværdi klokken ca. 6.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug